Åbyhøj Basketball - Home of the Greens

Det er en lille verden!
Jeg praktisere den sport jeg elsker i en ret interessant by, lidt kedelig også, da det eneste basket inde for en radius af 150 km, er os selv. Ja velkommen til det store svenske land!

Basket her i Växjö, ja det er skønt, vi havde sæsonens bedste tilskuertal i lørdags, 200 mennesker, og spillede en god kamp mod rækkens favoritter.
Men lad mig sige hvorfor verden er lille, her i byen har vi to dommere som er godkendte til at dømme vores kampe, det betyder de skiftes, og så har vi en dommer der kommer ude fra, og der kan man godt mærke man er ny mand i Sverige, med 3 tekniske på kontoen.
Men om det skulle være nok, så går den ene dommer på samme universitet som mig, dertil kan man tilføje at han har lokaler på samme gang som mig. Den anden dommer, ja han er på samme linje som jeg er på Uni, et år over, men alligevel lykkedes det os i sidste uge at have et fag sammen. Så jeg står mine dommere tæt, og det kræver lidt fin følelse med hvor grænsen går. En af mine spillere, ja hun går faktisk i min klasse. Men vi har fundet en utrolig god linje, og det har kun været en fordel indtil nu.
Men der er mere endnu, sports journalisten på vores kampe for Smålands avisen, han går så sandelig også i min klasse, og han er den dårligste journalist jeg nogensinde har oplevet. Og hvordan formulere man det til ham, ja det gør man ikke. Han har sit job, og jeg har mit. Det fandt han så også ud af, da han spurgte mig efter telefonnummeret på min kaptajn.

Man må sige det er en ordentlig udfordring jeg har kastet mig ud i, den har virkelig lært mig meget om mine stærke og svage sider i basket. Samtidig er der en masse nye udfordringer hvor jeg får testet og udviklet mig selv. Det er spændende at se hvordan jeg før har fejlet og så kommer frem til de rette løsninger efter at analysere det. En ting er sikkert, jeg er ikke færdig med at fejle, og som jeg sagde til spillerne efter lørdagens kamp, dog i andet og bedre sammenhæng:” Thats for me to learn from, and you to live with”.

Som det seneste på bordet, arbejder vi nu med at få tiltrukket de rigtige spillere til byens basketgymnasium for piger, og universitetet. Vores gymnasium er privat, og derved koster det penge. Det er kun tilegnet sportsudøvere, og har stor succes på de fleste linjer. Basket har nu været der i to år, og bliver man inviteret til at gå der, betaler ens kommune for uddannelsen. Næsten ligesom et scholarship. Så jeg fik den idé at vi må ud og finde de spillere som vi gerne vil invitere. For lige nu er det de nærmeste 200 som inviteres. Og kvaliteten er derved for ringe! Så forhåbentligt fra og med 2007 har jeg en sidestilling som agent, som det på fint dansk hedder, for Procivitas.

Klubben er ung, og har altid knoklet med overlevelse og højne indtægterne, det betyder at klubben faktisk har noget lig 0 fællesarrangementer for spillerne på tværs. Så jeg har taget initiativet til at starte følgende traditioner. Natbasket som juleafslutning, godt inspireret af Åbyhøj, så vil vi have alle holdene med til Göteborg Basketball Festival og altid starte ny sæson op, med en camp præsenteret af 1. holdet.

Så vil jeg slutte af med et lille citat:

”Du lærer bedst, når du lære vil”

Om nogen skulle ønske at kontakte mig, er I mere end velkomne på niddal@gmail.com eller 0046703140424