Aabyhøj vs. SISU CPH
|
|
|
Af Laszlos linier -
Kl. 18:06:26 - 12. marts 2010
Så er det blevet tid til kamp nr. 2 i kvartfinaleserien mellem Aabyhøj og SISU CPH. Kampen spilles Lørdag den 13. marts, kl. 15.30.
Første kamp endte med en overraskende sejr til Aabyhøj og kamp nr. 2 bliver en uhyggelig og en meget svær kamp. Der er mange udbesvarede spørgsmål: kan Aabyhøj overraske igen, hvordan reagerer spillerne på kamp nr. 2, hvad kommer SISU med? Vi er meget klogere i morgen aften kl. 17.30, men ingen tvivl om, at en drøm vil gå i opfyldelse med en sejr i morgen.
SISU CPH har haft en god sæson og sikrede sige en 3. plads, men kampen mod Aabyhøj viste også, at de har svagheder. Meget af deres spil afhang af Michael Kearse og andre spillere fra SISU skal "steppe" op, hvis holdet skal tvinge serien ud i 3 kampe. SISU har et stærkt hold med mange gode spillere og coach, Flemming Danielsen, har uden tvivl arbejdet på at få hele holdet involveret i angrebet og finde forsvarssystemer, der blandt andet kan stoppe Aabyhøj Alan Madsen, Bobby Guyton og Ed Morris.
Aabyhøj spillede ikke godt i den første kamp, men kunne alligevel hente en sejr hjem Alan Madsen viste høj klasse og slutsspilsform. Hvis ikke, at "Kaptajn Madsen" havde holdt niveau i første halvleg, så var det nok blevet til et nederlag. Selvom Aabyhøj har nogle stærke profiler, så kommer der kun en sejr hjem, hvis hele holdet leverer varen. Det var også grunden til, at Aabyhøj vandt den første kamp i SISU. De afgørende point kom fra spillere som Anton Elsner og Rasmus Søby.
Vi håber på, at holdet "performer" og henter en sejr hjem. Kom ned i hallen!
|
|